Miljø og Folkesundhed – Hvordan hænger det egentlig sammen? Hvordan hænger miljømæssige forandringer på såvel makroniveau som politikker om kvælstofsudledning som på mikroniveau i form af eksempelvis behandling af skimmelsvamp sammen med folkesundheden. Det er temaet her på siden.

Alt for ofte bliver miljø og folkesundhed behandlet isoleret, og når folkesundhed bliver inddraget i en større sammenhæng, så er det ofte i forhold til socio-økonomiske faktorer, som for eksempel hvorledes etnicitit og tandpleje hænger sammen, eller om der en tendens til at folk fra en lavere socialklasse får konstateret sygdomme senere i forløbet end folk fra en højere socialklasse. Alt det giver god mening at undersøge, og vi er helt på linje med behovet for en mere holistisk tilgang sundheden i Danmark.

Dog mener vi at kæden knækker, der hvor man alt for ofte ignorerer en af de mest centrale faktorer nemlig miljøet. Vi kan sådan set godt forstå, at det er en svær nød at sluge, da der jo kan være et ret uoverkommeligt projekt at forbedre faktorer i miljøet, der gør at folkesundheden er truet. Truet er måske et forkert ord, da det centrale i sammenhængen mellem miljø og folkesundhed er, at miljøet har en direkte indvirkning på folkesundheden. En forandring i miljøet kan lidt firkantet stillet op have 3 effekter på folkesundheden: 1) Positiv 2) Negativ 3) Neutral. Når det er lidt firkantet sat op er det naturligvis fordi, at en forandring i miljøet stort set aldrig blot har en effekt, og derfor kan der både være positive og negative effekter af miljøforandringer, og ofte hvis det er menneskeskabte forandringer i miljøet er det ofte en vægtning mellem forskellige løsninger og deres konsekvenser. I 60’erne, 70’erne og 80’erne havde vi store demonstrationer over hele verden mod atomkraft, mens de eneste andre stærke energikilde der var tilgængelig på det tidspunkt var olie og kul. Det var jo på mange måder et valg mellem pest og kolera, men ved at udregne på negative effekter (forurening af miljø og risiko for atomnedfald og katastrofer som Chernobyl) og positive effekter (energi), kunne man lave en vurdering af hvad der var mest gavnligt for miljøet og folkesundheden eller her rettere mindst skadeligt.